NATURHISTORISK FORENING FOR HORSENS
REFERATER Tur til Slaggård Banke på De Vilde Blomsters Dag 14.juni 2026 Turleder: Naturvejleder Sofie Kvist. Guider: Carsten Fynbo Larsen og Bent Vestergaard Petersen. Turen startede kl. 13 og vi blev 25 deltagere. Området er stort og fredet. Og det er bakke op og bakke ned. Der går græssende kreaturer, ikke så mange og vi fulgte kvægstier en del af turen rundt. Området ligge 109 meter over havet og der er en fin udsigt bl.a. over Gudenådalen. Der er 9 gravhøje i området, enkeltmands gravhøje, formentlig til høvdinge eller stormænd i bronzealderen. Det er Vilde Blomsters Dag, så dem gik vi efter, men så naturligvis også efter insekter og fugle. Blomster har den fordel at de står, hvor de står og bliver stående. De andre arter flyver....væk. Vi så en del, se artsliste, men lagde også mærke til at gyvelbuske var gået ud. Stod grå og tørre. Forklaringen er at vinteren har været streng, de kommer igen ved rodskud eller frø. Bent sad oppe ved stjernetårnet, og hjalp med de blomster vi havde med. Vi plukkede naturligvis kun de blomster, der stod nok af. Ved tårnet er der opslagstavle og shelter. Det sidste kan bookes. Turen var på godt 2 en halv time. Referent: Lene Gredal Samlet artsliste fra turen : PDF (122 KB) Tur til Den Geografiske Have i Kolding 26. maj 2026 Vi blev 6 personer til turen kl. 11. Vi havde bestilt en guide til kl. 11.15. Vi startede med at høre om haven. Den blev påbegyndt i 1917 af Aksel Olsen som en planteskole. Og der blev udsendt et katalog over især stauder fra mange dele af verden. I 1925 oprettede han den geografiske have med det omhyggelige plantevalg. Lige nu er besøgsfaciliteterne under opbygning med et besøgscenter. I øjeblikket er billetsalg og toilet ved indgangen i skurvogne. Fungerer fint. Vejret var godt, kun en smule dråber undervejs. Det første træ vi så, var duetræ, udsprunget, så smukt. Turen gik til Kina, med historien om bambus. Så til grotterne, støbt i beton. Til Japan, Europa, gennem syddalen og Nordamerika. Rigtig meget at se og få forklaret. Der er skilte på og ved langt de fleste, buske og træer. Meget spændende og varieret. Vi kom til rosenhaven, men for tidligt til udsprungne roser, desuden til naturhaven. Oplevede også Asien. Så dyrehold med høns, klappegeder og små egern i bur - 4 hanner. Vi spiste vores frokost i væksthuset. Et fint råd - ikke sandjord der er godt for lavendler - så kattehaler, samme farve i almindelig jord. Turen vil være fin på flere tidspunkter af året. Vores guidede tur var på 1, 5 time. Referent: Lene Gredal Samlet artsliste fra turen : PDF (6 KB) Referat fra tur til Moesgaard for at se Løvfrø d. 12. maj 2026 Vi var kun et par stykker, der mødte op. Vejret var fortsat koldt, 9 grader, der var mørke skyer på himlen, og hjemme i stuerne gik den første Grand Prix Semifinale over skærmen, så oddsene var imod os. Adgangen til det lille vandhul er blevet spærret af et elektrisk hegn, fordi der er sat Skotsk Højlandskvæg ind til at afgræsse området, som er 300 hektar ny natur. Vi gik en fin tur langs hegnet og kunne komme ind på området via 2 adgange. Vi gik om til vandhullet, som man kunne komme hen til indenfor hegnet. Men vi hverken så eller hørte frøerne. Løvfrøen kræver ca. 10 grader som minimum for at ville give lyd fra sig. Køerne benytter området og går ud i vandet og klatter i det, så det ser ikke så rent ud som tidligere. Løvfrøen kræver rent vand, så om den har trukket sig fra området, eller om det var fordi det var for koldt, vides ikke. Men kl. 21.30 havde de fortsat ikke givet lyd fra sig. Referent: Marianne Fock Supplement til turen til Hylling Skov d. 28. april 2026. Det var en smuk tur i Hylling Skov med Stig Jeppesen som guide- Vi ledte bl.a. efter anemoner, der ved mutation har fået ændringer i sine gener, hvorved blomsten falder anderledes ud. Der blev fundet et eksemplar. Derudover så vi naturligvis også mange andre arter, her nævnt i den rækkefølge de blev set: Stor fladstjerne, vorterod, løgkarse, mælkebøtte, hvid anemone, bingelurt, kantet konval, stinkende storkenæb, skovmærke, ørnebregne, krat- og skovviol, engkabbeleje, japansk pileurt, småbladet milturt (modsatte blade), eng-nellikerod, græsbladet fladstjerne, desmerurt (sin egen familie), gul anemone, brøndkarse, almindelig milturt (har ikke modsatte blade), stor-konval, majblomst, krat-fladbælg, lungeurt, bidende ranunkel, abeblomst, vild kørvel, hæg, krybende læbeløs, dansk arum, almindelig snerre, rød hestehov, bredbladet vejbred, ask (altid sorte knopper). Vi mindedes de gamle ordsprog: ”Springer ask før eg, bliver sommeren bleg (altså solrig)”, men springer eg før ask, giver sommeren vask”. Det var således en meget rig høst med 35 arter foruden sommerfugle og fugle. Referent: Marianne Fock Generalforsamling 5. marts 2026 Formandens beretning 2026 - PDF (13 KB) Referat af Generalforsamlingen 2026 - PDF (260 KB) Tur til Klelund Plantage 1. november 2025. Vejrudsigten var ikke særlig god, men vi tog af sted. Vi blev 5. Det blev til en tur I tårnet, uden at kunne se andet end området. Derefter en tur til mindestenen. Der var rigtig mange svampe i skoven, men de så ikke spiselige ud. Efter kaffe i bamsehuset valgte vi at køre hjem. Klelund plantage er smuk og altid en tur værd. Referent: Lene Gredal Svampetur 5. oktober 2025 til Frederikshåb plantage. Tur leder: Christian Ilsøe. Turen så ud til regn, og det regnede på vej til Frederikshåb plantage. Det klarede heldigvis op, og vi mødtes 10 personer ved skiltet: Syvårssøerne. Turen gik ind i plantagen. Naturligvis ville vi gerne finde spiselige svampe, men der var mange andre, som Christian forklarede arten af og om de var spiselige. Der blev fundet en del brunstokket rørhat, som er en god spisesvamp. Det var også muligt at finde dekorationssvampe. Turen gik ud til et udsigtspunkt over søerne og retur til p pladsen til kaffe. Christian gennemgik de fundne svampe, og så startede regnen. Svampe: sortfiltet viftesvamp, peber-skørhat, lærke-slimrørhat, huesvamp, løghat, rødmende fluesvamp, brusk støvbold, knippesvovlporesvamp, gul gaffel svamp, krystal støvbold, hulstokket rørhat, højstokket støvbold, teglrød flammehat. Tak til Christian. Referent: Lene Gredal Tur til Addit hede 3. august 2025. Turleder: Carsten Fynbo Larsen Turen startede ikke godt, øs regnvejr da vi kørte fra Horsens, men dejligt vejr på heden. Vi var 14 der mødtes. Carsten startede med at fortælle om området. Under 2. Verdenskrig overtog tyskerne den private flyveplads, der lå her. Byggede betonvej og bunker. Vi så bunkeren inde i krattet. Det er måske muligt at komme ned og ind i en. Det afstod vi fra. Efter krigen var her flygtningelejr og kirkegård nedlagt i 60'erne. Nu er det fugle, blomster og insekter, der er her. Og nok at se på. Vi startede med tårnfalk, lærkefalk, broget fluesnapper og rødrygget tornskade. Rigtig mange skovrandøjer, græsrandøjer m. fl. Flere arter af edderkopper, og bier. Rigtig god artsbestemmelse af Carsten. Rigtig mange blomster, hvor bakkenellike hører til min absolutte foretrukne sammen med blåhat og vild gulerod afblomstret. God artsbestemmelse af Bent Vestergaard. Området er fantastisk. Vejret holdt. Tak til Carsten, Bent og de øvrige deltagere for en fin og udbytterig tur. Referent: Lene Gredal Samlet artsliste fra turen : (PDF 127 KB) Tur til Boller slotspark den 18. juni 2025. Guide: Grethe Ditlevsen. Vi var 10, der mødtes i parken. Grethe fortalte om slottet. Boller slotspark er den eneste bevarede vandborg fra 1500- tallet på Horsensegnen. Man ved at Holger Rosenkrantz arvede Boller i 1537 og på begyndte en ombygning, som blev færdiggjort som et 4-fløjet anlæg efter hans død i 1577. I 1621 overtog Ellen Maresvin slottet. Da hendes datter Kirsten Munk efter en strid med Christian d. 4. forvises til Boller, tvinges Ellen Maresvin ud. Hun ribber slottet for alt, der kan fjernes. Og slottet er en ruin, da Kirsten Munk flytter ind. Efter skiftende ejerforhold sælges Boller til staten i 1930 og en del af jorden udstykkes til husmandsbrug. Horsens kommune køber slottet i 1965 og det er plejehjem indtil 2012, hvor det ikke længere lever op til forhold for plejehjem. I parken står den 1000-årige gamle eg. Den er repareret flere gange for ikke at falde sammen. Sidst 16.6 25. Grethe fortalte om den del af parken, hvor hun har ansvar for planterne, men også for en del andet, om den park der er tilgængelig for alle. Parken er et besøg værd. Der er borde-bænke sæt til kaffe og hygge. Et overdækket areal til madpakker m.m. og et toilet. Tak til Grethe for turen. Referent: Lene Gredal De Vilde Blomsters Dag til Nørrestrand den 15. juni 2025. Vejrudsigten var ikke for god - så en del blev jo nok væk og gik glip af en skøn tur ! Lige efter en tordenbyge klarede det op, lidt sol af og til og ellers skyet og tørt. 14 deltog på turen der gik langs sydøst siden af Nørrestrand fra gangbroen over Stensballe Sund og mod øst ad naturstien. Den første del af turen gik langs noget kulturpåvirket krat - spor efter udgravning og bebyggelse fra et gammelt teglværk og Østerskompagniet. Her fandt vi flere planter undsluppet fra haver som Tusindtop, Dunet Gedeblad, Pyrenæisk Storkenæb og roser. Også orkideen Skov-Hullæbe vakte opmærksomhed - dog endnu ikke i blomst. Længere fremme ad stien ligger et ret åbent, parkagtigt areal. Her var det især en ung råbuk på den anden side af Sundet og også et par fugle der skulle ses nærmere på. Af planter kan nævnes Sød Astragel, Krybende Potentil og Skov-Løg. Og så var der meget Almindelig Bingelurt, der får meget af sine sukkerstoffer fra træer via svampe i jorden - en 'diskret' snylteplante. Vi fortsatte gennem sumpede krat, hvor alene duften fra bladene kan få én til at huske arten - som Skov-Galtetand og Stinkende Storkenæb. Også Feber- og Eng-Nellikerod bemærkede vi og deres hybrid - kaldet Høj Nellikerod. Vi var nu kommet til de græssede arealer, hvor vi fra stien kunne se Trævlekrone, Kær-Tidsel, Lyse-Siv, Knop-Siv og Tigger.Ranunkel. Græsningen styres af Horsens Kommune med rigtig gode resultater - dog er der noget problem med opvoksende Rød-El som dyrene ikke rigtig spiser. Vi var nu fremme ved Djævlekløften, der også græsses. I bunden er der eng - tidligere gødet - men nu langsom ved at blive mere artsrig. Og så er der en bakkeknold, der næppe nogensinde har været gødet. Knolden rummer en artsrig flora - dog var der meget nedbidt da vi kom dertil. Vi kunne se Læge-Ærenpris, Tormentil, Krat-Fladbælg, Håret Høgeurt, Lancetbladet Høgeurt, Almindelig Brunelle og Lund-Padderok. Knolden er kendt for en fin bestand af orkideen Skov-Gøgelilje, men den var skuffende slet ikke at se i år. I gode år er der talt ca. 40, men det tørre forår har måske taget dem. Her holdt vi en pause, klatrede rundt på bakkeknolden og andre så på fugle - især en hun af rørhøg blev beundret. Og så gik vi tilbage ad samme vej mens vi snakkede om dagens fund og gjorde holdt et par gange for at se noget nyt - det var også blevet køligere og noget regn var vist på vej. Et kvarter efter afslutning kom den næste tordenbyge ! Referent: Bent Vestergaard Petersen Tur til Hirsholmene den 24. maj 2025. Hirsholmene er Danmarks nordligste øgruppe, der ligger ca. 7 km nordøst for Frederikshavn. Øerne består af Hirsholm og Græsholm samt flere mindre holme og rev. Øerne huser nogle af landets største kolonier af splitterner, havterner, fjordterner, hættemåger, sildemåger, sølvmåger, svartbage og tejster. For at beskytte fuglene er øerne EF-fuglebeskyttelsesområde og desuden fredet som reservat. Vi var 7 af sted på turen. Vi mødtes på Pier 5 i Frederikshavn og sejlede afsted med Seadog kl. 11.00. Vejret var fint. Det blæste ude på vandet; men da vi var kommet i land øen, var vejret lunt med solskin og kun lidt vind. Vi fik dog enkelte regndråber og det var også overskyet noget af tiden; men solen kom frem igen, så vi var heldige med vejret. Straks vi kom i land, var der tejster alle steder på molerne, på stenene, på vandet, og mange fløj ud over vandet- Man kunne komme ret tæt på dem og kunne se deres røde fødder og røde gab, når de åbnede munden. På båden havde vi lånt en lamineret oversigt over alle husene på øen, som er ubeboet. Dog benyttes flere af de familieejede huse til sommerhuse. Vi gik ud til Informationshuset, hvor vi satte os ved bordbænkesættene udenfor og spiste vores frokost. Her var solen fremme, og vi sad dejligt i læ. Herefter gik vi rundt og så på de forskellige bygninger. I en have ved siden af kirken, som udefra ligner et almindeligt hus med et kors på, var der et leben af stormmåger, der lå på deres reder alle steder. Mange blev liggende på deres æg, når vi gik tæt forbi; mens andre fløj af rederne, så vi kunne se de brune æg med mørke pletter på. De lå på digerne og på jorden, så man kunne ikke undgå at komme tæt forbi. Vi så nogle af de gamle bunkere fra 2. verdenskrig, og herfra havde vi udsigt over mod Græsholmen, som er fredet i dag. Vi kikkede indenfor i kirken, som vist nok er opført i 1639. Der hang flere flotte modelskibe ned fra loftet. Herefter gik vi videre til fyrtårnet. Der var 107 trin op til døren, hvor man kunne gå ud og rundt om tårnet. Her havde vi en storslået udsigt over hele øen og kunne se ned over den fredede sydlige del af øen, hvor over 1000 hættemåger havde reder, flere steder med unger. Midt i hættemågekolonien var der 3 hvide pletter. Det var splitternekolonierne, der søger beskyttelse ved at lægge sig blandt hættemågerne. Da splitterner ruger meget tæt på hinanden i forhold til hættemågerne, viste de sig som 3 meget hvide områder i hættemågekolonien. For at komme tættere på splitternerne kunne vi gå ind i haven på et hus, der lå for enden af en afspærret sti mod det fredede område, hvor fuglekolonierne er. Det var spændende at observere både splitterner og hættemåger. Vi besøgte også det tidligere lodstårn, der nu er omdannet til fugletårn. Her var kolonien lige udenfor, og vi så flere hættemåger med unger. På væggene hang fine malerier af Aage Arbjerg af de fugle, man kunne observere på øerne Vi talte med en biolog, der kommer på øerne flere gange om ugen. Han observerer fuglene og tæller de forskellige arters reder. Han er ansat dels af Århus Universitet og dels af Naturstyrelsen. Han viste os, hvor sildemågerne havde deres reder på stranden i det fredede område. Senere så vi en sildemåge, der prøvede at fortære en død teist, der flød rundt i havnen Vi så også et strandskadepar med 3 unger, og vi så ederfuglehunner med små unger. Svaler fløj rundt om os og vipstjerten havde travlt med at fodre unger. Vi så også fjordterner Det var interessant at gå rundt i det område, hvor husene ligger og mærkeligt at tænke på, at her har været et helt levende samfund. Alt var pænt og ryddeligt. Der var klippet stier i græsset, så vi uhindret kunne gå rundt. Så var tiden kommet til hjemturen. Seadog var kommet for at afhente os. De har styr på, hvor mange der går i land og lader ikke nogen blive tilbage. Det var en rigtig interessant og spændende oplevelse, en dejlig tur. Referent: Marianne Fock Forårstur til Åbjerg Skov ved Bygholm Å 30. april 2025. På en dejlig forårsdag tog vi ud til Åbjerg skoven, hvor der endnu er rester af gammel skov, med mulighed for at finde mange forskellige arter af blomster. Bent Vestergård, der var turleder, fortalte spændende om de forskellige blomster, som vi fandt. Blomster/planter vi så: Haveguldnælde, Klokkehyacint, Vorterod, Liden Lærkespore, Vedbend Ærenpris, Hvid Anemone, Stor Fladstjerne, Kratviol, Løgkarse, Febernellikerod, Topstar, en anden star, der voksede alene, Almindelig Hæg, Skovsyre, Mangeløv, Miliegræs, Skavgræs, Desmerurt, Stinkende Storkenæb, Firblad, Skælrod, Kærmindesøster, Skovstorkenæb, Mark-Frytle, Kornet Stenbræk, Korsknap, St. Hansurt, Burresnerre, Arum, Dagpragtstjerne, Lav (Likener). Bent fortalte: På P-pladsen, hvor vi mødtes, fandt vi straks haveguldnælde. Den er formentlig landet her på et tidspunkt i forbindelse med haveaffald. Den sætter ikke frø, har sølvhvidt på bladene. Alm. guldnælde, der især findes syd for Horsens, har ikke sølv på bladene. Klokkehyacint – klokkescilla blå med opadbøjede kronblade. Man dyrker også en hybrid klokkescilla. Der findes en italiensk og en spansk klokkescilla. Den italienske arts kronblade bøjer ikke op. Vorterod, 2 slags i Danmark. En der har ynglelegemer (vorter) og en anden slags i Nordjylland, der sætter frø. Liden Lærkespore med bælge ligesom ærter, violette blomster. Når bælgene modnes, bøjer de ned. Der er noget fedt i bælgene, som myrerne godt kan lide, så frøerne spredes derved af myrerne. Vedbend Ærenpris. Hvid Anemone snylter på svampe i jordbunden (80 % af alle planter snylter på svampe). Anemoner med mærkelige blade kan skyldes galmyg, der lægger deres æg i bladene. Larverne suger energi fra bladene og får dem til at vokse mærkeligt. En anden mulighed er et svampeangreb. Anemoner spredes via rodstængler og er helt ens. Nogle steder sker der mutationer, og man kan så se klynger, der ser lidt anderledes ud og som indbyrdes er helt ens. Stor Fladstjerne har 3 grifler, Hønsetarm, der ligner) har 5 grifler. Og begge har 5 kløvede kronblade. Kratviol, har en tyk hvidlig spore. Martsviolen dufter. Løgkarse, kan bruges til mad. Den smager af en blanding af løg og karse. Febernellikerod endnu ikke sprunget ud. Stargræs, trekantet stængel, 60 arter i Danmark, græsser har runde stængler. Store tuer der vokser i væld er Topstar. Der var også en anden star med hanaks og hunaks, der voksede alene. Almindelig hæg, lugter af blåsyre, blomsterne står opad. Glansbladet Hæg ligner, men har glinsende blade - og den er invasiv i Danmark. Skovsyre i blomst, smager syrligt. Bregner vokser i spidsen, mange delte blade Mangeløv. Miliegræs, bliver ca. 1,5 m højt. Skavgræs - en Padderokke med kisel er brugt til at slibe med. Desmerurt, bliver spredt af myrer, vokser sammen med stinkende storkenæb. Desmerurt er via DNA i familie med hyld. På grund af denne spredningsmetode tager spredning af anemoner, Desmerurt og andre planter over 100 år til en ny skov. Firblad med 4 blade her i Danmark, har en hvid blomst - den hører til Trebladfamilien! Skælrod. Vi ledte efter skælrod, hvor Bent vidste, at den plejede at vokse, og havde næsten opgivet at finde den, da der pludselig blev fundet en, og derefter kunne vi få øje på mange. Den var ved at afblomstre. Kærmindesøster med sin smukke blå farve. Skovstorkenæb. Frytle, kendes fra græsser ved at deres blade sidder i 3 rækker op ad strået. Græs har kun 2 rækker. Kornet stenbræk har kornede rødder, vokser hvor det er meget tørt. Den har 5 hele kronblade hvor Stor Fladstjerne har 5 kløvede kronblade. Korsknap, støvdragerne laver et kors. St. Hansurt endnu ikke i blomst. Burresnerre, også kaldet Præstelus, kransbladfamilien. Arum (tidligere dansk ingefær, meget giftig). Dagpragtstjerne, dog uden blomst endnu. Tjærenellike på bakken ved Åbjerg Skovvej om en måned. Lav, den mest nøjsomme organisme, der findes. Lever af de næringsstoffer der komme fra luften og ganske lidt fra træet, det vokser på. Haveguldnælde, klokkehyacint, vorterod. Insekter : Vi talte også lidt om nogle af insekterne som vi så: Lille humleflue, Skovrandøje, Aurora, Smælder (bille) kan give et smæld, deraf navnet, her på stedet findes der sjældne svirrefluer. Fugle : Munk, gærdesmutte, bogfinke, musvit, blåmejse, musvåge, gråkrage, allike. Dyr: Vi så flere butsnudede frøer. Referent: Marianne Fock Generalforsamling 24. marts 2025 Formandens beretning 2025 - PDF (186 KB) Referat af Generalforsamlingen 2025 - PDF (260 KB) Klelund Plantage 2. november 2024. Fin tur til Klelund plantage i dag. 5 deltagere fra Horsens og 3 fra Vejle. Stille vejr med sol. Flere af deltagerne så 1 vildsvin på vejen til Fugletårnet. Fra tårnet blev der set en ulv, desværre ikke noget doku-skud. Der blev kikket lidt på svampe, gået tur til mlndestenen for flyverne, forulykkede på stedet i 44. Drukket kaffe i Myreturen. På vej ud af plantagen, kørte vi ned ad en sidevej, for at se rådyr, desværre uden held. Referent: Lene Gredal Svampetur i Bjerre Skov 20. oktober 2024. Vi havde en rigtig fin svampetur 20.10 til Bjerre skov. Vi var så heldige at have Christian Illsø som guide. Vi startede ved P plads 4 og fulgte mountainbikesporet. Vi fandt en del svampe, men ikke så mange spiselige. En enkelt Karl Johan, en indigo, kantareller, bl.a. tragtkantarel. Violet ametysthat frarådes, da den indeholde arsen. Til gengæld er violet ridderheksehat spiselige, men ikke alle kan tåle den. Støvbolde er ok når de er unge og faste. Vi bestemte svampene ved fugletårnet og fik i tilgift havørn og traner. Referent: Lene Gredal Tur til Den geografiske have I Kolding d 23.august 2024. Vi var 7 det mødtes med en guide kl 10.30 til en tur rundt i haven. Vejrudsigten sagde regnvejr, det var nok grunden til, at vi stort set var alene i haven. Vi kom rundt i de verdensdele, haven er inddelt i. Spændende. Sydbøg, mammutblad, vandgran, solcypres, 3 slags japansk gran, rosenhave, urtehave, stauder, væksthus. Haven er helt klart et besøg værd, også i regnvejr, og må være flot i maj, når alt begynder at blomster. Referent: Lene Gredal Tur til Addit hede 4.august 2024. Turleder Carsten Fynbo. Vi mødte 11 op til turen. Det startede med lidt regn, men solen kom frem, og med den sommerfuglene. Carsten fortalte om området. Der har tidligere ligget en privat flyveplads, samt en flygtninge lejr for tyske flygtninge efter 2. Verdenskrig. Desuden en flygtningekirkegård. Alle dele er nu nedlagt. Lyngen blomsterede og duftede. Mange dejlige blomster, bl.a bakkenellike. Carsten havde lovet, at vi hver især ville se noget vi aldrig havde set før. For mit vedkommende blev det bl.a krabbeedderkop, og blodpletlarve på engbrandbæger. Referent: Lene Gredal Referat fra løvfrø-tur 15. maj 2024. Onsdag d, 15. maj kl. 19.30 mødtes en lille gruppe frøentusiaster på den nederste p-plads ved Moesgaard Museum. Vi ville se og høre den almindelige løvfrø, der blot er 3,5 - 5 cm stor, men med en kraftig stemme. Den har været i stærk tilbagegang, men spreder sig nu, fordi mennesket søger at forbedre deres levemuligheder med flere vandhuller. Det er Danmarks eneste frø med sugekopper på fødderne og den lever det meste af sit liv i træer og buske. På engelsk hedder den treefrog Vi gik ned og inspicerede vandhullet, der i år var så vandfyldt, at vi ikke kunne komme om på den anden side af vandet. Vi hørte og så en del fugle: Gransanger, løvsanger, munk, gulspurv, hvid vipstjert, bogfinke, solsort, rødhals og senere i et tilstødende vandhul, vandriksen. Men frøerne så og hørte vi ikke. Vi havde naturligvis te/kaffe med, og vi gik op og satte os ved busstoppestedet, hvor der er bænke med udsigt over området. Efter et stykke tid gik vi ned igen, i håb om, at vi dog kunne høre og/eller se frøerne. Men nej, ingenting. Nærmest på slaget 21.30 var de der så. De satte i med deres meget kraftige kvækken og var tæt omkring os, nærmest kun en meter fra os, og vi ledte og ledte, men kunne ikke se dem. Så nærmest som ved en kontakt stoppede lyden. Vi var tilfredse, nu havde vi i hvert tilfælde hørt dem. Vi stod der lidt endnu, og som ved en kontakt startede de igen og blev ved et stykke tid, hvorefter de igen stoppede brat. Vores tvivl, om der overhovedet var frøer ved vandhullet, blev fuldstændig gjort til skamme. Almindelig løvfrø er nataktiv, så de ville blive ved med at kvække efter at vi var kørt. En fin aftentur. Referent: Marianne Fock Fotos og video kan ses på Facebook : Se meget mere om os på Facebook |
Siden er sidst opdateret
23. juni 2026