| Tidligere blev navnet "overdrev"
anvendt om
den del af en landsbys jorder, der ikke blev dyrket. Datidens overdrev
blev anvendt som græsgange til bøndernes dyr og omfattede
enge, tørre græsmarker, krat og skov. I dag bruges
"overdrev"
til at kendetegne en lysåben, lav vegetation på tør
bund. Et bedre navn for denne vegetationstype er "græsland", der
anvendes i udlandet og vel efterhånden vinder indpas i Danmark. Overdrevene kan kun bevares ved fortsat græsning og mange er forsvundet ved tilgroning, opdyrkning, beplantning eller gødskning. Nogle overdrev har været græsset i århundreder og her kan man træffe en meget rig flora. Allerede i det tidlige forår blomstrer de første planter på overdrevet. Det er enårige arter som Vår-Gæslingeblomst, arter af Forglemmigej og Ærenpris mm., men snart blomstrer Knold-Ranunkel (billedet) og Kornet Stenbræk og farver overdrevet gult og hvidt. |
 |
 |
Gennem sommeren kan træffes
mange arter som Alm. Kongepen, Græsbladet Fladstjerne,
Håret Høgeurt, Blåhat, Alm. Syre, Alm.
Røllike, Alm. Knopurt, Lancet-Vejbred, Alm. Mælkeurt,
Bredbladet Timian, Djævelsbid og græsser som Rød
Svingel, Vellugtende Gulaks, Alm. Kamgræs, Alm. Hvene,
Eng-Rapgræs og Fløjlsgræs. På overdrev på kalkholdigt ler, som i Bygholm Ådal kan desuden ses Knoldet Mjødurt, Hjertegræs, Vild Hør, Stivhåret Borst og Lav Tidsel. Mange af arterne på overdrevet er tilpasset græsningen som f.eks. Lav Tidsel (billedet), dels ved at stikke og dels ved at blomstre i jordoverfladen. Andre typiske overdrevsplanter, der ses ind imellem de mere almindelige er Vår-Star, Eng-Havre, Dunet Havre, Lancetbladet Høgeurt, Tandbælg, Hulkravet Kodriver og sjældnere Tyndakset Gøgeurt. |