Polen 21. - 28. Juni 1997

Følgende er et lettere redigeret referat, jeg har skrevet til Naturhistorisk Forening for Horsens.

Jeg botaniserede flittigt i vejkanterne mens vi kørte, og på de ophold vi gjorde undervejs gennemsøgte jeg ivrigt rastepladserne for interessante planter. Jeg var nysgerrig efter at se, hvordan floraen ændrede sig efterhånden som vi bevægede os mod sydøst. Allerede på grænsen til det tidligere Østtyskland fandt jeg Pyramide-Læbeløs, som jeg kun har set et par gange i Nordjylland. I det østlige Polen fandt vi mange planter, som er sjældne i Danmark og også nogle få, der slet ikke vokser herhjemme.
Jeg kigger dog også på andet end planter, og noget af det bedste var sort stork på nær hold og kvækkende klokkefrø ved den store sø, Siemienowka-reservoiret, nord for Bialowieza-skoven. Jeg glemmer heller ikke, at jeg både hørte flodsanger og savisanger, hvilket kostede mig en omgang vodka.


POLENS LANDSKABER

På vores tur kørte vi på ruten Poznan - Warzawa - Hajnowka direkte fra vest til øst i et område med flade sandsletter. Sletterne er over store arealer beplantet med Skov-Fyr og andre nåletræer, som vi kender det fra de vestjyske nåleplantager.
Den nordlige del af Polen er da også som Danmark formet af istiderne, men israndslinjerne forløber øst-vest, hvor de i Jylland ved hovedopholdslinjen fra Viborg og syd på render nord-syd. Rejser man fra Polens Østersø-kyst og sydpå, skifter landskabet fra bakket, leret moræneland i de nordlige egne til flade, sandede smeltevandssletter længere mod syd, der går over i bjergregionen ved grænsen til Slovakiet og Tjekkiet.
På hovedparten af vores tur kørte vi rundt på de flade, sandede smeltevandssletter. Det flade landskab bliver dog brudt af floddalene, hvor der er mere frodigt. Arealerne langs floderne er da også i vid udstrækning opdyrket eller udlagt til høslet eller græsningsarealer. Længst mod øst er befolkningstætheden mindre, og der er efterladt mange større og mindre skovpartier. Det er her langs grænsen til Hviderusland, at resterne af Polens oprindelige løvfældende skove ligger, heriblandt Bialowieza-urkoven.
På vej hjem kørte vi igennem det nordlige bakkede landskab med mange søer - et landskab, der minder om Øst- og Midtjylland. Disse frodige arealer er intensivt opdyrket. Nærmest Østersø-kysten ligger store områder med flyvesandsklitter, der helt dækker det underliggende morænelandskab. Klitterne er dog stort set overalt beplantet med nåletræer.

POLENS KLIMA OG LIDT PLANTEGEOGRAFI

Mange af turens deltagere bemærkede, at bøgen manglede i skovene i den østlige del af Polen. Bøgen er da også tilknyttet det atlantiske klima (oceaniske klima) i den vestlige del af Europa, hvor der er rigelig nedbør og ikke for strenge vintre. I Østeuropa er der kontinentalt klima (fastlandsklima) med lange hårde vintre, mindre nedbør og varme, tørre somre.
I Øst-Polen består skovene af de løvfældende træer Avnbøg, Småbladet Lind og Stilk-Eg, der alle først springer ud sidst i maj, når varmen endelig er kommet. Bøgen springer jo ud lige omkring 1. maj og er tilpasset et klima med milde vintre. I den nordligste del af Polen dukkede Bøgen atter op i skovene. Her er det nærheden til Østersøen, der giver et mildt og fugtigt klima.
En spændende plante, vi så meget til, var Mistelten. Især i poppel-træer var den talrig. Mistelten kan godt trives i Danmark, men somrene hos os er for det meste for kølige til at modne dens frø. På vores Polens-tur befandt vi os da også noget længere sydpå, hvor klimaet er varmere.
Selv i vores lille Danmark er der stor variation i klimaet i de forskellige egne. F. eks. regner det meget mere i Vestjylland end på Sydsjælland. Der er derfor forskel på hvilke plantearter, der kan findes i den vestlige og østlige del af landet og i den nordlige og sydlige del. Mange af de spændende arter vi fandt i Polen kan man også støde på i den sydøstligste del af Danmark.

SPÆNDENDE PLANTEFUND

Vi så mange planter på vores tur, men i det følgende er kun omtalt de mere karakteristiske og de mest spændende arter.

Løvskovene, især Bialowieza-skoven

Løvskovene i Polen minder meget om de danske. Der er dog meget Avnbøg og Småbladet Lind i dem, hvilket også kan ses i den sydøstlige del af Danmark. I det østlige Polen mangler Bøgen helt. Alm. Guldnælde er almindelig i skovbunden, og som noget spændende dukker der en række arter op med en sydøstlig udbredelse i Europa (kontinentale arter). Det var f.eks. skægt at se Blodrød Storkenæb midt inde i en skov. I Danmark vokser Blodrød Storkenæb på kystskrænter, hvor klimaet åbenbart passer den.
Vi brugte flere dage i Bialowieza-skoven og hørte også foredrag om skoven. Hele skoven er 1250 km2 hvoraf 2/3 ligger i Hviderusland. Skoven er den sidste rest af de skove, der oprindelig dækkede det meste af Europa. I hele skovområdet er der indtil nu fundet 1017 forskellige plantearter. Skoven er meget varieret med større åbne områder efter stormfald, sumpe og tæt krat og med mange meget store træer. Grantræer kan her blive op til 50 m høje.
Vi fandt mange spændende planter i skoven. Hasselurt og Krans-Lilje, velkendte fra danske haver, groede vildt i skovbunden. Af arter, der er sjældne i Danmark, så vi Skov-Kløver, Uldhåret Ranunkel, Vår-Fladbælg, Forskelligblomstret Viol, Mistelten, Pebertræ, Kronløs Springklap, Sort Fladbælg, Storblomstret Brunelle, Vellugtende Agermåne og Kvast-Høgeurt.
Desværre satte et skybrud en stopper for vores tur i urskoven, hvor jeg godt kunne have brugt meget mere tid.

Fyrreskovene

Det meste af fyrreskovene i Polen er plantet ovenpå de magre sandsletter. Skovbundsfloraen minder meget om floraen i de nord- og vestjyske nåleplantager, men med enkelte spændende arter blandet ind. I skoven Puszcza Kurpinowska mellem Lomza og Myszyniec gjorde vi et kort ophold for at strække ben. I denne fyrreskov så vi bl.a. Ene, Hedelyng, Lav Skorzoner, Blåbær, Tyttebær, Mose-Bølle og Femradet Ulvefod. Iblandet denne typiske hedeflora groede Sand-Nellike, som vi ikke har i Danmark.

Overdrev og andre tørre udyrkede arealer

I Østpolen er brug af gødning begrænset, og de dyrkede marker får efter en afgrøde lov at ligge brak i mange år og bliver ofte afgræsset. Forskellige almindelige græsser dominerer, men ind imellem fandt vi spændende ting.
En lille flok plantejægere brugte en times tid på en gammel brakmark uden for byen Bialowieza. Især var det mængderne af den smukke Eng-Klokke, der tiltrak sig vores opmærksomhed. Eng-Klokke så vi mange steder på vores tur, mens den næsten er forsvundet fra Danmark.
Et interessant fund var Trefliget Ærenpris. Den minder meget om Mark-Ærenpris, men bladene er fligede. Man kan være heldig at støde på Trefliget Ærenpris på marker i den sydøstlige del af Danmark.

Moser, kær og sumpe

Store fugtige områder langs floderne i Polen ligger hen som høslet-enge eller græsningsarealer. Især i den østlige del af Polen omkring Bialowiza så vi, at floraen var meget artsrig, men vi fik desværre ikke tid til at undersøge engene nærmere.
Eng-Tidsel var en stor og flot, ikke særlig stikkende Tidsel-art, der var almindelig flere steder på engene. Den findes ikke i Danmark. En anden smuk art, der dyrkes i haver herhjemme, var Slangeurt. Også orkideer så vi, bl.a. Kødfarvet Gøgeurt.

Søer og vandløb

Vådområderne så meget rene ud, hvilket sikkert skyldes den meget begrænsede brug af kunstgødning. Vandplantefloraen var artsrig og vi fik bedst tid til at studere den på vores tur ad Elblag-kanalen. Der var mængder af Gul og Hvid Åkande sammen med Dværg-Nøkkerose, der ikke vokser i Danmark. Krebseklo var også almindelig og ellers så vi bl.a. Pilblad, Brudelys og Kalmus sammen med flere arter af Vandaks.

Vejkanter, bebyggelse og dyrkede marker

Vejkanter og rastepladser var nok det, vi så mest af på vores tur, men også her gjorde vi interessante fund. I det tidligere Østtyskland så vi meget til den smukke Nikkende Tidsel, som man også, om end sjældent, kan støde på herhjemme. Desuden var den gule Toårig Natlys almindelig overalt langs vejene. På en rasteplads nær Brok var der flere spændende ting. Herfra kan nævnes Giftig Kronvikke, Voldtimian, Tætblomstret Karse, Have-Malurt og Blodrød Storkenæb.
En udpræget mangel på kunstgødning og sprøjtemidler gjorde, at det nogle gange var vanskeligt at se, hvad der egentlig blev dyrket. Til gengæld rummede de dyrkede marker en prægtig ukrudtsflora. Kornblomst så vi flere gange og herudover bl.a. Klinte, Korn-Ridderspore og Sand-Vikke, der alle tidligere var almindelige herhjemme.
I byerne var der flere forvildede nytteplanter og gamle lægeplanter. Have-Malurt var almindelig overalt og vi så også Kommen, Asparges, Sæbeurt, Håret Hjertespand, Døvnælde, Cikorie, Læge-Oksetunge, Svaleurt, Læge-Kulsukkeer, Gærde-Kartebolle, Cypres-Vortemælk, Humle og på kirkegården i Grudky var der Smalstråle.



Tilbage til "Rejser i udlandet"

Tilbage til BVPs hjemmeside